background image
Der er flere udfordringer, når man sætter sig
for at kopiere og digitalisere alle bøger i hele
verden. De første og måske mest indlysende
er de rent praktiske: Hvordan gør man det, og
hvor lang tid tager det?
Det sidste besluttede Google-grundlægger
Larry Page sig for at undersøge en dag i
2002, og han kastede sig sammen med en
assistent over at kopiere en bog på 300 sider.
Det tog over 40 minutter at komme igennem
denne ene bog, og det stod hurtigt klart, at
der måtte maskinel hjælp til at komme
igennem millioner af bøger, hvis det skulle ske
inden for en overskuelig fremtid.
Når Google i dag kopierer og digitaliserer
bøger fra biblioteker verden over, sker det
derfor med særligt udviklede kameraer, der
kan affotografere over 1000 sider i timen og
samtidig kompensere for bøgernes krumning
­ hvorefter et bogstavgenkendelsesprogram
(Optical Character Recognition) digitaliserer
indholdet.
Ifølge Googles egne overslag er der i dag om-
kring 130 millioner unikke bogtitler i verden,
og Google har indtil nu digitaliseret godt en
tiendedel af dem. Og det bringer os til det
andet og måske knap så nærliggende
spørgsmål: Hvad med ophavsretten?
Hvordan sikrer man sig tilladelse fra hver
enkelt rettighedshaver, når man går i gang
med så kæmpemæssigt et projekt?
I Googles tilfælde har man valgt den bløde
tilgang. I første omgang har man digitaliseret
bøger, der er så gamle, at de ikke længere er
omfattet af ophavsretten. I andre tilfælde har
man indgået aftaler med forlag, så man har
sikret rettighederne til at digitalisere bøger,
der stadig er kommercielt tilgængelige. En
meget stor del af bøgerne er imidlertid det,
man kalder "forældreløse" ­ altså bøger, som
principielt stadig er omfattet af loven om
ophavsret, men hvor det er uklart, hvem der
har rettighederne.
Google
Books er
et den
digitale
tidsalders
mest
monumen-
tale livtag
med
ophavsret-
ten
For at undgå en meget langsommelig og
grænsende til det praktisk umulige jagt på de
enkelte rettighedshavere har Google derfor
taget en form for omvendt bevisbyrde i brug.
Man
digitaliserer
som
udgangspunkt
bøgerne, men hvis rettighedshaver herefter
melder sig og protesterer, vil adgangen til den
eller de pågældende bøger blive begrænset.
STORM AF KRITIK
I kølvandet på offentliggørelsen af projektet
på bogmessen i Frankfurt i 2004 rejste der sig
en sand storm af protester. Kritikken af
Google gik på, at det officielle formål om at
sikre fælles adgang til en verden af viden
dækkede over et sekundært formål: at
Google ønskede at få kommercielt udbytte af
ophavsretsligt beskyttet materiale.
Efter fire års tovtrækkerier indgik internetgi-
ganten dog i 2008 et forlig med Authors Guild
og Association of American Publishers, som
repræsenterer hhv. de amerikanske forfattere
og forlag. Ifølge forliget skal Google betale
modparten 125 milloner dollar ­ penge der
blandt andet skal gå til kompensation af de
berørte rettighedshavere.
Selve denne aftale er dog også omdiskuteret
og venter her to år senere stadig på at blive
formelt godkendt som juridisk bindende. I
ventetiden kværner Googles scannere dog
trodsigt af sted med velsignelse fra en række
af verdens førende biblioteker, der ser projek-
tet som en unik måde at få aktiveret titusind-
vis af bøger, der ellers ville stå hengemt og
kun være til glæde for en lille håndfuld
forskere.
GOOGLE BOOKS MED
JURIDISKE BRILLER
Interview med pr
ofessor Stephen A. Hetcher fra
Vanderbilt University
, Nashville, T
ennessee
6
7